Gå på opdagelse i naturen nær Rødovre

Rødovre undergår i disse år en gennemgribende grøn udvikling. For nyligt blev det vedtaget, at Rødovre Parkvej i 2023 bliver omdannet til et stort, grønt og rekreativt område, som den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels har tegnet. I forvejen er der fine muligheder for at komme ud i den omkringliggende natur nær Rødovre, og det er der gode grunde til at gøre.

Gode grunde til at komme ud i naturen
• Dit sind bliver sundere
• Dit liv bliver længere
• Din form bliver bedre
• Din hukommelse bliver bedre
• Dit stressniveau falder

En vandretur om Vestvolden
Vestvolden udgør et stort, grønt areal, der løber langs hele Rødovre Kommune. Volden er en del af Københavns Befæstning, der blev opført helt tilbage i slutningen af 18-tallet. I dag er volden fredet, og mange af de flotte bygningsværker langs Vestvolden er bevaret.

Udover den beroligende, frodige natur er der også mulighed for at se de fritgående får i de lune måneder. Et besøg på museet i Ejbybunkeren, der blev bygget som operationscentral for Københavns luftforsvar i begyndelsen af den kolde krig, er bestemt også et besøg værd.

Nord for Vestvolden finder du også den lille fredede Kagsmose, hvor mange rastende fugle hører til. På Vestvolden finder du også en række skønne parker.

Tag en puster i parkerne
Trænger du til at sidde i ro og mag i naturskønne omgivelser? Det kan du gøre i bl.a. Espelunden, Schweizerdalsparken og Stadionparken.

Det store grønne område i Espelunden består bl.a. af et stort idrætsanlæg med adskillige fodboldbaner og en opvisningsbane, hvor Boldklubben Avarta og Islev Boldklub spiller sine hjemmekampe. Her er også mulighed for at nyde et dejligt måltid på Espehus Kro.

Schweizerdalssøen er Rødovre Kommunes eneste tilbageblevne naturlige sø og er kun 1,2 meter dyb, og Stadionparken er et lille åndehul i sammenhæng med Krogebjergparken, der ligger lige øst for på den anden side af Harrestrup Å.

Find roen med en tur om Damhussøen
Damhussøen og Damhusengen er oplagt til dig, der gerne vil gå eller løbe en god tur i smuk natur. Hele turen rundt er på ca. 7 km og er med god grund en af de foretrukne ruter for områdets hundeluftere og motionister.

Damhussøen er omkranset af enge og et stisystem, der i nord når Utterslev Mose og mod syd Kalvebod Strand.

Vil du bo i Rødovres nye gartnerby?
Bor du i Enebærbo får du glæde af et grønt og roligt kvarter, hvor du har kort vej til natur og Rødovre Centrum.

Bestil en personlig fremvisning
Bestil en fremvisning og kom forbi og se de moderne lejeboliger blot få min. fra Rødovre Centrums livlige aktivitet.

Ved spørgsmål kontakt LokalBolig Rødovre med det samme på tlf.: 36 44 15 55 eller mail: roedovre@lokalbolig.dk